Er du under cyberangreb eller har akut behov for assistance på grund af mistanke om cyberangreb så kontakt os her:

+45 7777 0911 soc@trifork.security

Destination AARhus: September Morning Meetup

For at øge opmærksomheden omkring aktuelle emner og trends inden for IT og teknologi arrangerer Destination AARhus hver måned en række forskellige arrangementer. Her præsenterer internationale, nationale og lokale eksperter de mest aktuelle og efterspurgte emner inden for den digitale verden.

Et af arrangementformaterne er Morning Meetup, som afholdes circa fire gange om året. Som navnet antyder finder eventet sted fra kl. 08:30-10:00, hvor der udover morgenmad bydes på præsentationer om et eller flere tekniske emner. Efterfølgende er der afsat tid til diskussion, videndeling og networking. 

Vi er værter for Morning Meetup den 26. september, hvor vores Team Lead for Managed Security, Christian Bech Hansen, giver indblik i livet som sikkerhedskonsulent. I løbet af morgenen vil han fortælle om det nuværende trusselsbillede og de mest aktive aktører. Han vil også belyse de overordnede sikkerhedsudfordringer, som virksomheder står overfor i dag. 

Det er en fremragende måde at starte dagen på, og vi glæder os meget. Arrangementet er allerede fuldt booket, men vi håber, at vi snart får mulighed for at samarbejde med Destination AARhus igen.

Christian Bech Henriksen

Trifork Security, Team Lead, Managed Security