Er du under cyberangreb eller har akut behov for assistance på grund af mistanke om cyberangreb så kontakt os her:

+45 7777 0911 soc@trifork.security

Folkemødet 2023

Når Folkemødet løber af stablen senere på ugen på Bornholm er der både cybersikkerhed og digitalisering på programmet. Læs mere om Triforks  arrangementer her og se hvor du kan møde repræsentanter fra Trifork Security.

15.06.23 Digitaliseringen i det danske samfund

Torsdag den 15. juni sætter Trifork Digital Health og NINE digitaliseringen af det danske samfund på dagsordenen og omdanner deres dybdegående digitale ekspertise til aktuelle debatter og tankevækkende problemstillinger indenfor sundhed og grønne algoritmer.

Det hele foregår på Fabers Café i Allinge (K12) fra klokken 12.00 til 19.00 og vi tør godt garantere, at det bliver en rigtig spændende dag. Du kan læse mere her.

15.06.23 Sundhedsvæsenet i cyberkrig

Det danske sundhedsvæsen testes dagligt af hackere – og i en række lande tæt på os, er angreb sluppet igennem. 

Sundhedsdatstyrelsens paneldebat torsdag eftermiddag sætter fokus på hvor truslen kommer fra og hvad er det hackerne vil opnå? Hvordan beskytter man et sundhedsvæsen på tværs af sektorer mod angreb fra hackere og cyberterrorister og hvor farligt er det egentlig, hvis nogen slipper ind i vores systemer?

Debatten finder sted fra kl. 14.00 til 14.45 i Sundhedsmyndighedernes telt (J25), hvor Trifork Securitys Business Unit Lead Henrik Skovfoged diskuterer ovenstående problemstillinger med Klaus Larsen, direktør for Digitalisering og IT, Region Nordjylland, Søren Bank Greenfield, afdelingschef fra sundhedsdatastyrelsen og Vibeke van der Sprong, vicedirektør i sundhedsdatastyrelsen. Du kan finde mere information her.

16.06.23 CyberSecurityWalk og offentlige systemer

Fredag den 16. juni sætter Kombit, helt bogstaveligt, gang i diskussionen om cybersikkerhed med en CyberSecurityWalk gennem Allinge.

På turen er der fire stop med korte oplæg om cybersikkerhed, og mens I går mod næste stop, er der rig lejlighed til at diskutere det pågældende oplæg med politikere, cyberlandsholdet, fagfolk og andre borgere. Turen starter kl. 12.30 fra Check Point One (J30) og afrundes kl. 13.15. Du kan læse mere om arrangementet her.

Trifork Securitys COO Michael Wätjen har medbragt fornuftigt fodtøj og er naturligvis at finde blandt deltagerne.

Michael er også med senere på dagen, hvor Kombit er værter på debatten “Hvis I ikke vil udvikle systemerne, gør vi det sgu selv ;)” Her bliver det sat fokus på markedets (manglende?) interesse for at byde på offentlige systemer – herunder kommunernes, og om det måske er på tide at kigge på hvordan offentlige udbud skal udformes i fremtiden. Debatten foregår på IT-branchens IT-Paratskib (H10) fra kl. 17.00 til 17.45. Du kan læse mere her.