Er du under cyberangreb eller har akut behov for assistance på grund af mistanke om cyberangreb så kontakt os her:

+45 7777 0911 soc@trifork.security

RSA Conference 2023

Stigende cyberkriminalitet er en alvorlig trussel mod virksomheder, organisationer og enkeltpersoner over hele verden. Netop derfor har vi, i branchen, behov for at bygge broer og udveksle erfaringer og idéer. Det kommer vi til på årets RSA konference under temaet ‘Stronger Together’.

Konferencen skydes i gang den 27. april og i løbet af 4 dage, vil der være rig lejlighed til at dele viden, indsigt og best practice inden for cybersikkerhed. RSA samler cybersikkerhedsprofessionelle, forskere, industrieksperter og politiske beslutningstagere fra hele verden, og naturligvis er vi med i San Francisco.

Udover keynote-præsentationer, paneldiskussioner, tekniske sessioner og workshops, giver RSA nemlig også mulighed for at netværke og derfor sender vi vores Business Unit Lead Henrik Skovfoged og CTO Karsten Thygesen afsted til The Golden City.

I Trifork Security kæmper vi for at fremme den generelle forståelse for de cybersikkerhedsproblemer vi står overfor og med temaet ‘Stronger Together’ i mente synes vi det kunne være spændende at udveksle erfaringer og diskutere de tendenser, udfordringer og fremskridt vi ser i cybersikkerhedslandskabet – nationalt og internationalt.

RSA-begivenheden betragtes som en af de førende konferencer inden for cybersikkerhed, og vi glæder os rigtig meget til at dele vores viden og erfaringer.

Skriv til events@trifork.security hvis I også skal afsted.

Henrik Skovfoged

Trifork Security, Business Unit Lead

Karsten Thygesen

Trifork Security, CTO