Webinarserie: Cyberbeskyttelse 2025

Den stigende digitalisering og geopolitiske usikkerhed skaber et komplekst trusselsbillede, hvor cyberangreb mod kritisk infrastruktur, forsyningskæder og private virksomheder er blevet hverdag i Danmark. Det betyder, at cybersikkerhed ikke længere kun handler om teknologi – men også om strategi, risikostyring og et styrket forsvar. Med NIS2 bliver mange af disse tiltag lovpligtige.

I løbet af foråret 2025 stiller vi skarpt på, hvordan du bedst beskytter din organisation i et landskab præget af stigende digitale risici. Webinarserien er gratis og henvender sig til alle, der ønsker praktisk viden og værktøjer til at styrke deres cybersikkerhed.

Læs mere om de enkelte webinarer nedenfor og tilmeld dig via linket til venstre.

Vi glæder os til at byde dig velkommen fra den 18. marts.

Webinar 1: Seneste opdateringer på NIS2
18. marts, 2025 | 10:00 – 11:00 

Den 6. februar blev det nye lovforslag omkring NIS2-direktivet fremsat, og det forventes vedtaget inden 1. juli 2025. NIS2 stiller skærpede krav til cybersikkerhed og risikostyring for en bred vifte af sektorer. Vi har inviteret Emil Bisgaard, Partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten, til at give en opdatering på de seneste juridiske krav, governance-strukturer og praktiske tilgange til compliance. Der vil være fokus på sammenhængen mellem it-sikkerhed, risikostyring og rapportering af cybersikkerhedshændelser. Afslutningsvis vil der være mulighed for at stille spørgsmål.

Webinar 2: CrowdStrike 2025 Global Threat Report – key insights for security leaders
9. april, 2025 | 10:00 – 10:30

Trusselsbilledet udvikler sig konstant, og vores modstandere bliver stadig mere sofistikerede i deres metoder. Det gør det vanskeligere for organisationer at forudse og håndtere cybertrusler på tværs af sektorer. 

I dette webinar dykker vi ned i CrowdStrikes 2025 Global Threat Report, der giver indsigt i de seneste tendenser, taktikker og hændelser afdækket af CrowdStrikes Counter Adversary Operations-team. Vi gennemgår rapportens vigtigste budskaber og giver konkrete anbefalinger til, hvordan I kan styrke jeres forsvar i det kommende år.

Webinar 3: Fireside chat – strategier for moderne cybersikkerhedsløsninger
8. maj, 2025 | 10:00 – 10:45

Effektive cybersikkerhedsløsninger kræver en strategisk tilgang, hvor både teknologi, ressourcer og forretningsbehov tænkes ind. I denne uformelle samtale har vi samlet et panel af eksperter, der deler deres erfaringer og perspektiver på implementering af SIEM-løsninger og EDR-platforme. Diskussionen vil berøre skalerbarhed, integration med eksisterende systemer, omkostninger og fremtidige sikkerhedsudfordringer.

Deltag i en inspirerende samtale om, hvordan organisationer kan træffe de rette valg for en stærkere sikkerhedsstrategi.

Webinar 4: Exposure management – managing your attack surface
11. juni, 2025 | 10:00 – 10:30

Forståelse og håndtering af din organisations eksponering over for potentielle trusler er afgørende for at reducere risikoen for sikkerhedsbrud. Mange virksomheder kæmper med et efterslæb i håndteringen af sårbarheder, hvilket gør det endnu vigtigere at prioritere sikkerhedsindsatsen. Samtidig giver AI hackere nye og mere effektive metoder til at identificere og udnytte svagheder. I dette webinar får du indsigt i, hvordan du kortlægger og evaluerer dine digitale aktiver, identificerer risici og implementerer strategier til at minimere eksponeringen over for cybertrusler.