Er du under cyberangreb eller har akut behov for assistance på grund af mistanke om cyberangreb så kontakt os her:

+45 7777 0911 soc@trifork.security

Women in Tech: Career Fair

Vi deltager i Women in Tech – Career Fair i Aarhus. Eventet har til formål at inspirere kvinder til at forfølge en karriere inden for teknologibranchen og programmet byder på inspirerende karrieresamtaler, mulighed for networking og plads til masser af spørgsmål og svar.

Arrangementet løber af stablen den 26. oktober i Dokk1 i Aarhus, og vi har snuppet en stand under networking/exhibition-delen. 

Det overordnede mål er at forbinde kvindelige tech-interesserede og tech-professionelle med virksomheder, der aktivt arbejder på at fremme mangfoldighed og inklusion. Uanset om du er studerende, nyuddannet inden for STEM-uddannelserne eller har tekniske færdigheder fra andre brancher, så er Women in Tech – Career Fair en fremragende lejlighed til at lære mere om de muligheder tech-verdenen tilbyder.

Det er ingen hemmelighed, at tech-branchen fortsat lider af en alvorlig ubalance, når det kommer til kønsdiversitet. Kvinder udgør en minoritet i vores felt, og den manglende repræsentation er en vedvarende udfordring. Selvom der er sket fremskridt, er antallet af kvindelige tech-fagfolk, softwareingeniører og teknologiledere stadig langt under, hvad det burde være.

I Trifork Security tror vi på, at mangfoldighed er en nøglefaktor for teknologibranchens fremtid, og vi er fast besluttede på at støtte og opfordre flere kvinder til at indtage en central plads inden for vores felt. Vi er derfor også meget glade for at have fået mulighed for at deltage i Women in Tech Career Fair og støtte en mere inkluderende fremtid inden for teknologibranchen.

Du kan læse meget mere om eventet via linket til venstre. Her kan du også tilmelde dig. Deltagelse er gratis.